At få adgang til ro midt i en storm

Hvis du er omkring midt i livet, sådan som jeg er, så har du måske også brug for, at vi taler meget mere om, hvad det indebærer. Jeg er i hvert fald udfordret, og det kan jeg forstå ud fra hvad mine venner, veninder og mennesker, jeg coacher fortæller, at det er mange andre kvinder i denne her fase af livet. Jeg vil derfor gerne, at vi taler mere om, hvad det er, vi gennemgår, så vi kan fokusere på, hvordan vi kan blive bedre til at holde hovedet over vand og skabe bedre trivsel for os selv.

Lad mig bare lægge ud med at dele nogle af de ting, som jeg går og tumler med i denne her livsfase. Esben og jeg er et sted i livet, hvor hele fundamentet begynder at bevæge sig. Vores fælles kerneværdi har været familielivet, og det begynder at antage helt nye former. Det er meget få aftener på en uge, hvor vi spiser sammen alle fire. Begge vores døtre har arbejde, der overlapper med aftensmåltidet, som nærmest har været helligt hele deres barndom. Det føles, som om vi er reduceret til fire parallelle liv, som ind imellem krydser i små punkter, men mest samleves via en fælleschat på Whatsapp. Udefra set er det jo helt, som det skal være. Vores døtre lever deres liv, tager meget ansvar for både skole og jobs og har også forstået vigtigheden af at dyrke venskaber. Selvfølgelig har de travlt med alt muligt udenfor hjemmet.

At være i et vakuum

Alligevel, er vi stadig langt fra friheden uden hjemmeboende børn. Det er der nogen, der frygter, og det kan jeg virkelig godt forstå. Der er vi ikke lige nu. Jeg tror, at vi er mest frustrerede over, at vi ikke helt kan finde ud af, hvad vi kan forvente af vores børn. Den ene dag er de voksne og har på ingen måde brug for vores gode råd (selvom de tydeligvis har), og den næste dag er de børn og har brug for, at vi rydder op efter dem og hjælper dem med ting, som vi egentlig forventer, at de selv klarer. Det er en svær balance at navigere i.

Rent parforholdsmæssigt, så er det også svært. Vi har sjældent tid alene, eller rettere når vi har, så er det ofte uplanlagt og derfor noget, vi sjældent får ordentligt udnyttet. Alle vores diskussioner og skænderier er offentligt tilgængelige, fordi større er vores lejlighed ikke. Vi tager ind imellem afsted på små ture sammen alene, og det er helt fantastisk, selvom vi godt kan være lidt nervøse for, om alt er ok derhjemme. Vi er lige nu mest af alt i et vakuum mellem at have været en kernefamilie til lige om lidt at være begyndende ’empty-nesters’.

Og alt det andet, der rører på sig…

Derudover er der så mange andre udfordringer, som vi selv eller vores nærmeste venner er blevet ramt af. De kan nok bedst beskrives som et sammensurium af midtlivs-udfordringer:

Aldrende forældre, som har brug for os, og som vi også gerne vil være der for, men som heller ikke altid er nemme at danse med. Der kan være meget selvbestemmelse, som er vigtigt, men som kan stille os børn et underligt sted, hvor roller, ansvar og forpligtelser kan være meget uklare.
Kroniske sygdomme hos os selv eller vores nærmeste, for vi må se i øjnene, at her hvor vi er midt i livet, der begynder vores gener, miljø og konsekvenserne af vores livsstil at vise sig.
Dødsfald i familie eller vennekreds.
Karrieretræthed og ønske om at skifte spor eller drosle ned for arbejdslivet.
Parforholdsproblemer, som for nogle ender ud i en skilsmisse og dermed et helt nyt liv.
Venner, der skal skilles, bliver syge, svigter når vi har brug for dem, eller som vi opdager, at vi er vokset fra.
Nogle mennesker rammes desuden af depression, stress, angst og andre psykiske lidelser. For nogle falder det sammen med nogle af de udfordringer, jeg har nævnt ovenfor, og så kan de psykiske lidelser blive endnu dybere og alvorligere midt i livet.
Vi må hellere ikke glemme perimenopause og overgangsalder, som blandt mange interessante konsekvenser indebærer svingende humør, svingende fysisk velbefindende, asynkron sexlyst og meget, meget mere.

Jeg skriver ikke det her for at være en pessimist, der kun fokuserer på alt det svære, men det kan være rigtig meget på én gang, og min erfaring er, at der ofte er sammenfald. Hvis du læser det her og tænker, at sådan ser dit liv slet ikke ud, så er det virkelig dejligt, og jeg håber for dig, at det varer ved. Hos os er der kommet mange af ovenstående udfordringer, de seneste par år, som i perioder har taget pusten fra os og sat sig nogle stærke spor i os begge og i vores parforhold.

Lyset for enden af tunnelen

Når det så er sagt, så ER der rigtig mange gode stunder, som på en måde fylder meget mere, fordi de bliver sat i perspektiv af alle de alvorlige hændelser. Noget af det, som har hjulpet og stadig hjælper mig igennem stormen, er to meget vigtige ting, som jeg føler, giver mig ro.

For det første har jeg skabt en rigtig god træningsrutine, som jeg begyndte for 3 år siden. Den består af træning min. 3 gange om ugen kombineret med masser af gåture og cykling. Målet var, at træning skulle være en helt normal del af min hverdag lige som søvn, sund kost og tandbørstning. For første gang i mit liv handlede det ikke om et ydre mål som at tabe mig, løbe et marathon eller andet, men om en ny livsstil, som skaber fysisk og psykisk trivsel, og som ikke var en fase, jeg skulle igennem, men en ny permanent livsstil. Min træning har bestået af rigtig meget reformer pilates, men er på det seneste skiftet til en kombination af styrketræning, yoga og løb. Det giver mig masser af energi, forbedrer min nattesøvn, afstresser mig og giver mig en følelse af kontrol over min psyke, som er bedre end shopping, trøstespisning, alkohol og alt det andet, der også virker, men som er mere kortsigtet.

For det andet har jeg haft bevidst fokus på at tage en dag ad gangen og nyde de gode stunder, også selvom de kan være korte og isolerede. Jeg er blevet meget mere bevidst om selv at skabe dem f.eks. for mit vedkommende har det været:

At genskabe kontakt til mennesker fra min barndom, som har betydet meget for mig
at lave noget ekstraordinært med min far og søster, så ofte som vi kan finde en god anledning til det
at ræse gennem byen for at drikke en enkelt kop kaffe med min bedste veninde
at tage på nogle mindeværdige rejser med familien, som binder os tættere sammen.

Alt sammen bare fordi det gør mig glad. Det fjerner ikke udfordringerne, men det giver mig mere overskud til at håndtere alt det svære, og det giver mig også en følelse af, at der er noget i mit liv, som jeg stadig selv kan kontrollere. Hvordan oplever du denne fase af dit liv, og hvordan håndterer du det?

Bliv klogere på dig selv og din parforhold med min podcast 'Samtaler fra et ægteskab'.

Podcasten “Samtaler fra et ægteskab” træner jeg med min mand Esben, til at blive bedre til at tale sammen. Vi går gennem gennem forskellige samtaleformer og øvelser for at se, om vi kan blive bedre til at tale sammen og dermed få et bedre ægteskab.